Gå til hovedtekst

Ilægning af konvolutter

Adressen roteres og udskrives automatisk i henhold til konvoluttens retning, når dette angives korrekt med din computer.

Vigtigt

  • Udskrivning af konvolutter fra kontrolpanelet understøttes ikke.

  • Brug ikke følgende konvolutter. De kan sidde fast i printeren eller medføre fejl på printeren.

    • Konvolutter med præget eller behandlet overflade

    • Konvolutter med dobbeltflap

    • Konvolutter med gummierede flapper, som allerede er fugtige og selvklæbende

  1. Forbered konvolutterne.

    • Tryk ned på alle fire hjørner og kanter på konvolutten for at gøre dem flade.

    • Hvis konvolutterne er bøjede, skal du tage fat i to modsatte hjørner og bøje dem forsigtigt den anden vej.

    • Hvis hjørnet på en konvoluts flap er foldet, skal det glattes ud.

    • Brug en pen til at trykke forkanten i indsætningsretningen flad, og skærpe folden.

      Figurerne ovenfor viser konvoluttens forkant fra siden.

    Vigtigt

    • Konvolutterne kan sidde fast i printeren, hvis de ikke er glatte, eller kanterne ikke er lige. Kontroller, at konvolutterne ikke bøjer mere end 3 mm (0,12 tommer).

  2. Åbn frontdækslet (A) forsigtigt.

    Udbakken til papir (B) åbnes.

  3. Tag fat i håndtagsdelen på frontdækslet, og træk kassetten ud, indtil den stopper.

  4. Brug det højre papirstyr (C) til at trække begge papirstyrene hele vejen ud.

  5. Ilæg konvolutterne i midten af kassetten MED UDSKRIFTSSIDEN NEDAD.

    Fold flappen på konvolutten, og ilæg konvolutten i stående retning med adressesiden nedad.

    Skub konvolutterne helt bagud i kassetten. Der kan lægges op til 5 konvolutter i ad gangen.

    * Ovenstående figur viser printeren med udbakken til papir løftet.

  6. Træk det højre papirstyr (C), så begge papirstyr justeres med begge sider af konvolutterne.

    Skub ikke papirstyrene for hårdt imod konvolutterne. Ellers bliver konvolutterne måske ikke fremført rigtigt.

    * Ovenstående figur viser printeren med udbakken til papir løftet.

    Bemærk

    • Læg ikke flere konvolutter i end til mærket for maksimal kapacitet (D).

    • Hold konvolutstakkens højde under tapperne (E) på papirstyrene.

      * Ovenstående figur viser printeren med udbakken til papir løftet.

  7. Hold på højre og venstre side på frontdækslet, og skub kassetten tilbage, indtil pilen () på frontdækslet flugter med kanten på printeren.

    Når du har skubbet kassetten korrekt tilbage, vises skærmbilledet til registrering af papiroplysninger på LCD-skærmen.

  8. Tryk på knappen OK.

  9. Brug knappen venstre højre til at vælge størrelsen på de ilagte konvolutter i kassetten, og tryk på knappen OK.

    Bemærk

    • Symbolet (stjerne) på LCD-skærmen angiver den aktuelle indstilling.

  10. Brug knappen venstre højre til at vælge Konvolut (Envelope), og tryk på knappen OK.

    Følg instruktionerne i eventuelt viste meddelelser for at registrere papiroplysningerne.

  11. Træk støtten til udbakken (F) ud fra udbakken til papir.

  12. Åbn forlængeren til udbakken (G).

Bemærk

  • For at forhindre forkert udskrivning har denne printer en funktion, der registrerer, om de oplysninger, der er indstillet for det ilagte papir, stemmer overens med papirindstillingerne. Inden udskrivning skal du foretage papirindstillinger i henhold til papiroplysningerne. Når denne funktion er aktiveret, vises der en fejlmeddelelse for at forhindre forkert udskrivning, hvis disse indstillinger ikke stemmer overens. Når denne fejlmeddelelse vises, skal papirindstillingerne kontrolleres og rettes.